
For at sikre, at dit vand altid har den samme høje kvalitet, får vi taget vandprøver efter en prøveplan, der er udarbejdet af tilsynsmyndigheden.
På vandværket foretager vi en simpel vandbehandling ved at ilte vandet og filtrere det i sandfiltre. For at sikre at dit vand har en ensartet og høj kvalitet, tager vi vandprøver efter et kontrolprogram, som er godkendt af Mariagerfjord Kommune.
Vi tager som minimum 24 årlige drikkevandsprøver, som bliver undersøgt for mange forskellige stoffer. Minimum hvert fjerde år tager vi vandprøver fra hver af vandværkets boringer, og de undersøges for de samme mange stoffer som den årlige drikkevandsprøve.
Vi får undersøgt vandet på et godkendt laboratorium. Vi analyserer vandet ved forbrugernes vandhaner, på ledningsnettet, ligesom vandet analyseres for visse stoffer, inden det forlader vandværket.
De steder, hvor vi tager vandprøverne, bliver temperatur, lugt, og smag undersøgt med det samme.
Vandet skal undersøges for:
• Mikrobiologiske forhold Kimtal ved 22o C, coliforme bakterier, E.coli og enterokokker.
• Fysik og kemi Det er en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, vandets hårdhedsgrad og pesticider.
Du kan læse mere om hvordan du læser en vandanalyse her.
Du kan se de seneste vandanalyser direkte hos analysefirmaet:
Hvis du ønsker at se indvindingsmængder og ældre vandanalyser kan du finde dem alle i GEUS' database Jupiter.
Miljøstyrelsen udgiver hvert 3. år en rapport om kvaliteten af det danske drikkevand. Du kan se rapporten for årene 2020-2022 her. Næste rapport forventes udgivet inden udgangen af 2026.