En efterårsaften i november 1908 havde byrådet indkaldt til møde på Postgården i Mariager om vandværkssagen. Udvalgsformand, dyrlæge Lund­quist bød de ca. 50 fremmødte borgere velkom­men.

De næste par dage 27. og 28. november beretter Mariager Avis om forløbet, idet journalisten skynder sig med at fastslå. "at på mødet viste der sig at være en god stemning for sagens realisation".

Af avisen fremgår det også, at man 8 år tidligere havde forsøgt at oprette et vandværk, men da kunne man ikke nå til enighed herom.

I både Assens og Hadsund fik man på den tid etableret vandværker, så nu skriver Mariager Avis: "Nu skulle vi rigtig nok gerne vise, at vi, når vi for alvor vil, er stærke nok til at gennemføre en så betydelig kommunal opgave som denne."

Mellem linjerne stod der, at man ikke skulle stå tilbage for de andre.

Avisen skriver, at vandværkssagen er den mest pres­serende sag for byen, idet de forhold, som man har, er utålelige for en så gammel købstad.

Nogle huse har intet vand i nærheden og må hente det langt væk fra og andre har rigeligt med vand, men det er ubrugeligt

Kort og godt, så mener avisen, at byens vandforsyning er "mere end tarve­lig"!

"Alle har interesse deraf, og det skal nok også vise sig, at man, blot man troligt tager fat på løsningen, skal nå til et smukt og for byen værdigt resultat."

Vandafgiften har naturligvis spillet en stor rolle. så avisen giver et eksempel herpå.

Afgiften skal beregnes ud fra ejendommens forsikringssum.

Op til en sum på 3.000 kr. skulle man betale 6 kr. pr. år + 4 kr. ekstra pr. vandhane. Vand­afgiften svarede til at en faglært arbejder skulle arbejde i 12 timer for at betale for sit vandforbrug (Løn 50 øre i timen, som kunne betale fx 2 l. mælk og 1 kg. rugbrød).

Avisen fremhæver, at den beregning, som byrådet har lavet, forud­sætter, at 3/5 af grundejerne er med i vandværket, men hvis nu flere går med så bliver det relativt billigere, og hvis man ikke når 3/5, så må byrådet lade sagen falde, idet "den endnu ikke er moden til løsning, og følgelig må være at henlægge til tidens fylde kommer."

Værket skulle bygges på Mariagergårds jorder, hvor der var højtliggende kilder, som gav rigeligt med vand, så vandet af sig selv kunne løbe ned til byen, og der ville være tilstrækkeligt tryk til, at vandet kunne nå op i de højestliggende byg­ninger i byen.

Udvalget ønskede åbenbart at arbejde hurtigt, idet man skulle have svar fra grundejerne allerede den 1. december - fire dages frist - hvad ville man sige til det i dag?

Byrådet må have haft lykken med sig, for 20. august 1909 skrev Mariager Avis:

"Vandværket nærmer sig nu sin fuldendelse, idet det i går lykkedes at blive fær­dig med beholderen, og i dag til middag blev den fyldt. I dag er endvidere rør og haner blevet udskyllet."

Man havde anlagt et vandværk i dalen nord for Louisen­lund ved det, der i dag hedder Fælledvej. Værket tog vand fra kilderne og samle­de det i en stor beholder, som stadig findes på stedet.

Herfra blev vandet ledt ned til byen i støbejernsledninger gennem dalen i Munkholm anlægget.

Det viste sig, at kilderne gav 40% mere, end man havde regnet med, og at trykket var så stort, at man med brandslanger kunne sprøjte over husene på Møllebakken.

Avisen lover, at man har vand i hanerne mandag den 23. eller senest tirsdag den 24.

Det var starten, men mangt og meget om det kommunale vandværk kan sikkert findes frem i de kommunale arkiver, som ligger pa landsarkivet i Viborg. Men her er lidt af det, som vi kunne finde frem.

Louisenlund Værket
Tilsyneladende har værket kun fungeret i godt en snes år, for post Leif Holm beretter, at han engang omkring 1930 under leg fandt frem til vandbeholderen i haven nord for Louisenlunds stuehus.

Han fik da at vide, at det var en gammel beholder som kommunen havde brugt til at samle vand op i fra Marianes kilde.

I 1980erne var værket atter i spil, idet staten af beredskabsmæssige årsager, hen­stillede til værkerne, at de skulle sikre en art nødforsyning ved større strømsvigt og lign. Tanken var, at vandforsyningen fra Louisenlund kunne reetableres ved mindre tekniske indgreb, hvorved der kunne skabes et vandtryk i bymidten, udelukkende ved højdeforskellen mellem Louisenlund og Torvet.

Løsningen ville kun være aktuel i nødsituationer, idet borgerne så ville være henvist til selv at hente vandet her!

Den dag i dag ligger der stadig rør op mod værket, men for­bindelsen til denne ledning er afbrudt.

Kolbæk Vandværket
For enden af Østergade på stien op til Oxenhøj ligger Kolbæk. Her har der ligget et vandværk, som blev nedlagt 1964/65, da der kom for meget fint sand (silt) ind i ledningerne, så at pumpemateriellet blev nedslidt.

Rådhus Vandværket
Ved rådhusets nordgavl lå en lille vandværksbygning, som også tjente som of­fentlig toilet. Værket havde en højdebeholder placeret på toppen ar skråningen. Det blev nedrevet ca. 1990

Sødisbakke Vandværket
Sødisbakke havde oprindelig sin egen vandforsyning fra kilderne i Maren Finds Dal, hvorfra man pumpede vandet op i vandtårnet.

Denne forsyning blev ned­lagt i slutningen af 1960erne, og siden da har Sødisbakke fået vand fra Fæl­ledvejværket. Det var en overgang på tale, at nedrive vandtårnet, idet det ikke bruges som vandbeholder mere, men det blev ved tanken, og i dag fungerer det som antennemast for lokalradioer og mobiltelefoner.

Fra 1909 og til i dag voksede Mariager Vandværks forsyningsområde ud af købstaden, så vi i dag leverer vand til mere end 1300 forbrugere i området: Mariager by - vest på til Katbjerg - sydvest på til Vr. Tørslev - øst på til Jomfrubakken - sydøst på til Skrødstrup skov - syd på til Gunderupvej.

Og bare rolig- vandet tages ikke mere fra åbne kilder!

Mariager Vand a.m.b.a. bliver til
Mariager Kommune og Sammenlægningsudvalget for Mariagerfjord Kommune besluttede i oktober 2006, at forbrugerne ved Mariager Vandværk kunne over­tage værket, hvis man ønskede at oprette et andelsselskab (a.m.b.a.) til at fort­sætte driften.

Driften af vandforsyningen var i forvejen økonomisk adskilt fra kommu­nens øvrige aktivitet, og det var derfor tanken, at de aktiver, der var knyttet til vandforsyningen, overdrages vederlagsfrit til det nye driftsselskab.

En interes­segruppe pa 8 - 10 forbrugere fra by og land har været samlet for at drøfte mu­ligheden.

Gruppen anså det for en klar fordel for forbrugerne selv at overtage og drive vandforsyningen, idet vi i Mariager har et veldrevet værk med rigelig vand af god kvalitet.

Værket udnytter ca. 1/3 af dets fulde kapacitet, og forsynings­sikkerheden er stor, idet værket har egen nødgenerator og endvidere er forbundet med værket i Svenstrup.

Ledningsnettet er løbende blevet fornyet, når der er lavet kloakarbejder i byen, og i landdistriktet er det af nyere dato.

Anlægget er i god stand, og det er gruppens opfattelse, at der ikke skulle ligge nogle grimme overraskelser for forbrugerne i de kommende år.

Efter et møde på Fjordvang torsdag den 2. november 2006 kunne nedenstående pressemeddelelse udsendes.

Pressemeddelelse om selskabets oprettelse
I torsdags blev der afholdt stiftende generalforsamling for Mariager Vand A.m.b.a. på Fjordvang i Moriager.

Som bekendt har Mariager byråd og Sammenlægningsudvalget for Mariager fjord Kommune besluttet, at forbrugerne ved Mariager Vandværk kan overtage værket, hvis man ønsker at oprette et andelsselskab (a.m.b.a.) til at fortsætte driften.

Driften af vandforsyningen har i forvejen været økonomisk adskilt fra kommunens øvrige aktivitet, og det er derfor tanken, at de aktiver, der er knyttet til vandforsyningen, overdrages vederlagsfrit til det nye driftsselskab.

De 25 fremmødte forbrugere fik en grundig orientering om vandforsyningen i området og økonomien ved en fortsat offentlig- eller forbrugerejet drift.

Rede­gørelsen gav anledning til en livlig debat, så alle tvivlsspørgsmål kunne afklares.

Herefter besluttede forsamlingen enstemmigt, at stifte et andelsselskab til overtagelse af vandforsyningen.

Borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen blev valgt til dirigent.

Forslaget til vedtægter blev gennemgået og godkendt.

Efter afstemning blev følgende 5 valgt til bestyrelsen: Keld Enslev, Møllevænget, Steen P. Christensen, Fjordparken, Ole Gregersen, Fjelsted, Ib Johannesen, Vejrmøl­legården og Palle Engberg. Møllevænget.

Suppleanter blev: Jørgen Simonsen, Vestparken og Jørn Nielsen, Katbjerg.

Generalforsamlingsvalgt revisor: Bendt Hjortshøj, Fjordparken.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Palle Engberg som formand, Steen P. Christensen som kasserer og Keld Enslev som sekretær.

Bestyrelsen skal straks i arbejdstøjet for at være klar til at overtage ansvaret for driften af vandforsyningen pr. 1. januar 2007.

Så langt så godt. Vi fik travlt. Selskabet skulle i aktiv drift. Vi valgte Vandværkernes Regnskabskontor Nord (Navi Partner) til det administrative, Ravnborg Vand, Hadsund til den daglige drift og Galten Elværks Erhvervsafdeling til at hoste de digitale kort.

Snart måtte vi i gang med de to nye store udstykninger i Oxendalen og Asserdalen / Ved Højen og den totale renovering af Fælledvejvær­ket.

Bestyrelsen har måttet træffe mange beslutninger, men vi har heldigvis haft kompetente rådgivere.

En ny vandforsyningslov træder i kraft pr. 1. januar 2010, idet staten ønsker større indsigt i vandværkernes drift og prisfastsættelse.

Vi kan frygte, at det vil medføre stigende omkostninger dels ved betaling for drift af et statsligt sekretariat og dels øgede omkostninger til regnskabsføring og revision.

Og vi kan kun hente pengene hos forbrugerne - prisen vil stige, men sammenlignet med andre har vi en lav pris, som udgangspunkt.